Andagt til 24. oktober.
”Kun må friheden ikke blive en anledning for kødet”. Gal. 5,13.
Gennem troen på Jesus har du del i hele hans rigdom. Der er intet af det, han gennem sin fortjeneste har vundet, som han ikke straks giver dig. Det gælder også den vidunderlige frihed fra loven. Der er ingen lov, der skal dømme dig. Den har nemlig dømt Jesus i dit sted. Jesus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror.
Dette herlige evangelium søger Satan med alle midler at fjerne dig fra. En af hans veje er at friste dig til at mene, at det ikke er så alvorligt at synde, for Jesus har jo gjort fyldest for alle dine synder.
Han siger det ikke rent ud. Gjorde han det, ville du gennemskue ham. Er dit liv mærket af et løst forhold til synden, er din værste fjende tilfreds. Da ved han, at han har sejret over dig i det lange løb.
En sand og levende kristen kan falde i synd, men han kan aldrig blive i den. Du kan ikke holde synden i den ene hånd og Jesus i den anden. Forsøger du det, prøver du i virkeligheden på at bygge bro mellem Jesus og synden. Men han vil ikke på ny bindes til den synd, som han engang har båret. Derfor slipper han dig, når du vil trække ham med ind i syndelivet.
En kristen kan ikke have fred med Jesus og fred med synden på samme tid. En kristen kan ikke leve i synd. Han kan falde i den, men det er noget andet. Da er det som at falde i ild og vand. Du må hurtigt reddes, ellers vil du drukne eller brænde op.
Må det stå med ildskrift i din sjæl: Det er livsfarligt at synde! Af erfaring ved du, hvordan den kan fortrylle dig. Men det er ikke din syndelyst, der er konge i dit liv. Det er Jesus, som har forløst dig og købt dig til sig ved sit blod.
Går synden ind i dit hjerte, og bliver det den, du elsker, viger gudsfrygten fra dig, og du giver dig synden i vold. Din frihed i Jesus er en frihed til et liv i tjeneste for ham. Ikke til et liv i syndens oprør mod det Guds lam, som har borttaget verdens synd.
